Moray-ruinerne ligger på toppen af et bjerg. Inkaerne byggede de mange terrasser for over 500 år siden. Selv om området ligner en landingsplads for rumskibe, så er det faktisk en forsøgssstation for landbrug. Inkaerne var dygtige landmænd, og de terrasser, man ser på de fleste bjergskråninger, blev brugt til at dyrke afgrøder, primært kartofler, majs og quinoa.

Moray-ruinerne ligger halvanden times kørsel fra Pisac nær byen Maras. Jeg er taget på endagstur med brødrene Steve og Ben.

Moray ruins

I Moray testede inkaerne, hvordan forskellige afgrøder voksede i forskellige højder.

2014-06-27 11.29.38

2014-06-27 11.34.45

Stien ned til ruinerne er stejl. Her er det Steve og vores chauffør, Larry, der er på vej ned. (Ligegyldig info: Larry er ikke et typisk peruviansk navn, men Larrys far er vild med boksning og har opkaldt sin førstefødte efter Larry Holmes.)

Steve og Larry

2014-06-27 11.39.40

2014-06-27 11.53.09

Man bevæger sig op og ned mellem de forskellige niveauer via trædesten, der er sat ind de afstivede mure. Trinnene er ret høje, selv om peruvianerne (og inkaerne før dem) er et ret lavstammet folk.

2014-06-27 11.53.13

På vej hjem fra ruinerne stopper vi i landsbyen Lamay. Den er kendt for en ting: de mange små boder langs vejkanten, der serverer Perus fineste nationalspise, cuy. På dansk kender vi de små dyr som marsvin. Larry fortæller os, at hans mor opdrætter cuy til, når familien skal fejre noget. Hun har ca. 40 marsvin derhjemme, som alle kan regne med at blive spist.

Cuy steges

Dyrene sættes på pinde og steges over bål. De serveres hele med hoved, øjne og poter. Det klassiske tilbehør er spaghetti, kogte kartofler med skræl og fyldte peberfrugter dybbet i en tyk dej og stegt i olie.

2014-06-27 14.34.34

Larry viser os, hvordan man spiser cuy. Der er ikke meget kød på sådan en, men ifølge ham er det bedste også hjernen. Jeg skal ikke nyde noget, men Ben og Steve giver sig gladeligt i kast med at spise både hjerne, tunge og øjne.

2014-06-27 14.34.40

Her holder Steve de små poter op … som Ben derefter spiser. Crunchy.

2014-06-27 14.35.25

Vi er de eneste turister i restauranten, og de lokale lader til at undre sig over, hvad pokker vi har gang i. Eller måske bare at jeg griner højlydt og tager billeder af det hele.

 

Pisco sour er Perus national cocktail. Den består af pisco, sirup, citronsaft, æggehvide og isterninger. Fredag aften er pisco sour-aften på den lokale sprogskole. For 2 kr. kan man lære at lave cocktailen og danse salsa.

Her er det vores lærer Judy og min ven Nora, der laver første omgang.

Judy og Nora

Jen og Adam får lov til at gøre dem kunsten efter og lave anden omgang.

Jen and Adam pisco sour

 

De fleste dage i Peru er helt almindelige dage, hvor jeg arbejder og hænger ud med mine venner.

Mit kontor.

Dette er mit ‘kontor’. Her sidder jeg med benene oppe og arbejde, mens Chai og Aslan gumler græs i deres fold.

Chai og Aslan

De er vældig søde de to. Og vildt glad for frisk græs. Jeg plukker noget og håndfordrer dem, så de kommer altid hen til hegnet, når jeg kommer ud. Kyd, der er manager på Paz y Luz, ejer Chai og Aslan.

Paz y Luz ligger 10 minutters gang fra centrum af Pisac. Når jeg skal ind til byen, går jeg langs floden.

2014-05-15 15.34.08

2014-05-15 15.35.16

 

 

2014-05-15 15.35.34

 

Skyerne og solen laver de mest fantastiske konsellationer på himlen og bjergene.

Et af mine yndlingssteder i byen er Ulrike’s. De har både internet, der næsten altid virker, og byens bedste burgere. Og så møder man næsten altid nogle, man kender der.

2014-06-07 11.26.32

2014-05-18 16.09.17

Her er jeg stødt på Sylvia, der trods er forkærlighed for Indien, er fra Italien. Hun har altid sin makeup med og gav mig lige en hurtig indisk makeover over en kop varm kakao.

Mototaxi

Turen hjem fra byen kan gøres i en mototaxi, der er en slags motorcykelrickshaw. Her har chaufføren taget sin yndige datter med på arbejde. Turen koster 5 kr., og er alle pengene værd, når man har handlet, eller det er mørkt.

Så snart solen forsvinder bag bjergene, falder temperaturen 10 grader, og det bliver koldt. Hver aften tænder vi op i pejsen i en af fællesstuerne og spiller kort.

Ild, pejs, Peru

To af de bedste venner, jeg har fået i Peru, er Jen og Adam fra London. De rejser også jorden rundt i et år. Vi hænger ud sammen hver dag.

Jen og Adam

 

Cusco er hovedbyen i den peruvianske del af Andesbjergene. I dag er byen knudepunkt for turister og rejsende, der kommer til Den Hellige Dal, men byens betydning har været meget større. For 500 år siden var Cusco hovedstad i Inkariget, der strakte sig langt ud over Perus grænser til store dele af Sydamerika.

Fra Pisac can du tage en collectivo, en offentlig minibus, til Cusco for 8 kr. Det tager ca. 45 minutter at køre op over bjerget og ned til Cusco på den anden side.

Nora i Cusco

Nora leger guide på min første tur til Cusco.

2014-05-21 15.08.07

De små gader snor sig op og ned ad bjergsiden.

Plaza del Armas er den centrale plads i Cusco. Den er knudepunkt for alle seværdigheder og det meste af trafikken.

2014-05-21 12.39.41

2014-05-21 12.39.46

Det er også i Cusco, men finder en Starbucks. Selvfølgelig med udsigt over Plaza del Armas.

Sjov historie: Nora og jeg købte hver en chailatte til den nette sum af 24 kr. stykket. En time senere spiste vi frokost på en vegetarisk restaurant, hvor vi fik fire retter med salat, suppe, hovedret og kage til 20 kr. per person. Og sådan er det overalt i Peru: gode lokale råvarer er billige, mens alt, der er importeret, er dyrt.

Udsigten fra Starbucks i Cusco

Cusco har, som alle peruvianske byer med respekt for sig selv, et stort marked, San Pedro-markedet. Der sælges alt fra blomster og madvarer til tøj og brugsgenstande.

 

San Pedro marked

Der er madboder til dem, der har lyst til en god og billig frokost.

2014-05-21 11.35.07

Og der er kartofler. Bunkevis af kartofler. I Peru får man kartofler til alt, og de dyrker over 500 forskellige kartoffelsorter.

2014-05-21 11.41.12

Og brød. Brød i store bunker.

2014-05-21 11.42.56

Som hovedregel kan du få alt, hvad du har brug for på markedet. Inklusiv kød. Dog bruger de ikke rigtig det der med at have kødet på køl eller pakket ind. De lægger det bare frem på disken. Hvilket er en af grundene til, at vi altid gik ud at spiste, når vi skulle have kød.

2014-05-21 11.46.06

På San Pedro-markedet er der også en hel række juicerier, hvor du kan få friskpresset frugt og grønt til en 10-er.

2014-05-21 11.45.55

Og så fandt vi også lige et par bukser til Nora.

2014-05-21 11.53.40

 

Det er 10 dage, siden jeg ankom til Peru og den lille by Pisac, der ligger knap 3000 meter over havets overflade i Den Hellige Dal. Her er intet mindre end magisk. Jeg har altid været vild med bjerge, men dette er i en helt anden liga end bjergene i Europa.

Dagens billeder er fra retreat centret, Paz y Luz, hvor jeg bor. Og nej, jeg har ikke udviklet en ny interesse for botanik, men jeg har lovet min mor billeder af alle de smukke blomster her på stedet. Og det er jo mors dag …

PazyLuz9

Hovedhuset, hvor ejeren af stedet, Diane, bor.

PazyLuz15

En af værelsesfløjene med mulighed for rundkreds.

PazyLuz17

Indgangen til min jordhule.

PazyLuz14

Hestefold lige uden for mit vindue.

PazyLuz11

Fælleskøkkenet, som jeg deler med Nora fra Canada og Servando fra Spanien. De to stole er min daglige arbejdsplads. Og ja, de står det meste af tiden i skyggen, for solen er så stærk her, at jeg allerede er blevet skoldet to gange.

PazyLuz6

Urtehaven med flere værelser i baggrunden.

PazyLuz4

Urtehaven fra den anden side med konferencerummet omgivet af margueritter.

PazyLuz5

Bjergene med inkaruiner. Og så lige en stribe bonusblomster til min mor:

PazyLuz16

 

PazyLuz10

 

PazyLuz13

 

PazyLuz12

 

PazyLuz8

 

PazyLuz7

 

PazyLuz2